søndag den 24. december 2006

Den fulde klovn, som kysser frøer!

Jeg, Tigermis nr. 2, må jo give min kære medblogger ret - det er altså for lang tid siden, at vi har lavet nogle indlæg. But here it comes...

For mit vedkommende er der er jo også sket lidt siden sidst; En julefrokost, "blind date" og et frøkys er indkommet i mit liv...

Nå men lad mig starte med at fortælle om begivenhederne i den rigtige rækkefølge.

Sidste lørdag skulle jeg jo til den årlige begivenhed; julefrokost med alle tøserne. Og jeg var helt i hopla, for endelig skulle jeg ud og blive socialt stimuleret, efter at jeg havde ligget syg i en uge (Og jeg kan gladeligt fortælle, at det var uden selskabet af min omtalte tvilling). Nå men som alle andre julefrokoster, så endte vi videre i byen. Denne gang på Luux, piv stive og i vores aller mest charmerende selv. Da vi kommer ind på Luux screener jeg lige hurtigt stedet for lækre fyre (Som alle singlepiger med respekt for sig selv ville gøre) - og konstaterer hurtigt, at fyrene faktisk er okay. Vi ryger selvfølgelig med det samme op i baren efter drinks og shot, for vi kunne jo lige så godt fortsætte der hvor vi slap. Men set i bakspejlet skulle jeg måske have droppet den sidste drink og shot. For da jeg er på vej ned på dansegulvet med min drink i hånden, så sker der et eller andet mystisk med, at min hæl sidder fast i mit bukseben - det handler jo altså ikke om at jeg var for fuld. Men der står jeg så på et ben, med en drink i hånden, not good... Men heldigvis kun i få sekunder - for alle ved jo at fulde mennesker ikke kan stå på et ben særlig længe - for så falder jeg, lige så lang jeg er, ud på dansegulvet mit imellem alle mennesker. Drinksen ryger også på gulvet, eller rettere sagt, ovenpå mig så jeg er helt våd i mit hår og hele vejen ned af ryggen. Og værre er, at jeg lige præcis har fået øje på en lækker fyr, som kommer nede på den cafe hvor jeg arbejder (Underforstået: alle de store scoringsplaner i forbindelse med denne fyr var spoleret). Derefter skynder jeg mig op til mine veninder, ydmygt, humpende og uden drink (Plus en masse blå mærker). Og det første en af tøserne siger til mig er "Arj, så du hende der, som lavede det store fald nede på dansegulvet. Det så bare for vildt ud." Hvorefter hun griner meget, rigtig meget og endnu mere, da jeg fortæller, at det var mig :-)

Nå men jeg havde hele aftenen sms`ede med en fyr, som jeg var kommet i kontakt med gennem "Meetyourmessenger". Og ærligt, så var mit kræsne jeg ret overbevist om, at jeg ikke ville falde på røven over denne her fyr. Men jeg synes alligevel, at han var ret underholdende at skrive med (Ja skal ærligt indrømme, at jeg er blevet fanget i nettet af en slags dating. dk :-). Så da tøserne blev kedelige, og ville hjem, tog jeg en rask beslutning om at jeg skulle mødes med denne fyr, som også var i byen (kl. 4 om morgenen). Så jeg mødtes med fyren og hans ven på rådshuspladsen, hvorefter vi tog ind på Streckers og drak øl - og endnu et shot. Det var hyggeligt nok, og vennen var faktisk også ret underholdende. Men min teori om, at jeg ikke ville falde på røven over fyren var korrekt. Den understimuleret tigermis var dog i byen, så nu skulle den altså have en over nakken. Og da Streckers lukkede blev vi enige om, at vi måtte videre til et andet sted, som drengene påstod havde det fede R & B musik. Ja right. Lige pludselig stod vi altså uden foran "IN" med alle teenagerne. Men efter at drengene intenst havde overtalt mig til at tage med derind, tænkte jeg at man kun lever en gang og det kunne jo være mine fordomme ikke holdt stik (Jeg er fandme så naiv). Jeg kan fortælle så meget, at det var den første og eneste gang jeg nogensinde ender på "IN" - og der var heller ikke noget R & B musik!. Desuden havde jeg det jo som om, at jeg var ført tilbage til mine teenageår, hvor ungdomsfester og "to rytme" musik var det fedeste i verden. Så den aften var der altså ingen frø kys for mit vedkommende...

I går røg jeg jo så på Mexi bar med en veninde, fordi det pludselig slog mig "Det er jo fredag" - og et hvert menneske med respekt for sig selv ved jo, at det betyder drinks igen, igen...
Så friske og frejdige tog vi afsted til stedet, hvis drinks altid tager røven på mig, fordi der er så fandens (Læs: fantastisk) meget sprut i. Her endte vi med, at komme i snak med to fyre - kan dog ikke rigtigt huske hvordan, da jeg på det tidspunkt allerede befandt mig i et slør af alkohol. Nå men jeg kan i hvert fald huske, at vi kommer til at tale om at kysse og hvor mange piger, som havde sagt til dem at de kyssede godt. Det er åbenbart blevet "min nye niche" og lille strategi, som af en eller anden mærkelig årsag giver touchdowns. Den ene fyr fortalte så, at han da havde fået af vide af mange piger at han kyssede godt. Her var min respons, at det troede jeg simpelthen ikke på, og da jeg havde sagt det et par gange, så tog fanden ved fyren...Og jeg siger jer, at jeg bare blev snavet i gulvet. Det eneste jeg lige nåede at registrere var min veninde, som sagde " Gud nu kysser de sgu. Hold da op". Da han bagefter var færdig med at bevise sit indre (og ydre handyr) kiggede han på mig, og sagde "hvad synes du så?". Nærmest sådan lidt, er jeg nu godkendt!? Og til jer som har set "Scenen er din" ved, at når jeg sagde "Etta giver dig et STORT fem tal", så var det altså positivt ment. Men sådan tror jeg nu ikke fyren opfattede det, for pludelig valgte han igen, at snave mig i gulvet - this time he really meant buiness. Og hvis man bare kender lidt til mig, så ved man at det er sjældent jeg bliver mundlam (Bedre kendt som "snakke Ulla"). Men her blev jeg sgu både helt rundtosset, forpustet og mundlam. Og mellem os sagt, så forstår jeg altså godt hans gode CV af anbefalinger fra piger, som synes han kysser godt. Shit han var godt nok en af de bedste kyssere, jeg har prøvet. Det var hvad man kunne kalde et godt frøkys. Efter jeg havde fået vejret igen, prøvede vi at tale sammen, men på det tidspunkt havde min aften udviklet sig til en "Nu er jeg for stiv og jeg kan ikke længere føre en samtale med dig - og er det meningen dit hovede er blevet til to og dine øjne til fire? - og nu skal jeg kaste op". Så pludselig skulle jeg hjem meget hurtigt. Nåede da også kun lige op på første etage i min opgang, da jeg måtte se i øjenene at jeg aldrig ville nå op på 5 etage, uden at have kastet op ud af vinduet. Miss charming is in the building!

Til sidst har jeg kun glæden af at fortælle, kontrakten stadig ikke er brudt for mit vedkommende. Og jeg er faktisk enig med Tigermis 1, at efter vi har indgået denne kontrakt, så bliver samtalerne og ens eget indgangsvinkel til fyrene lidt anderledes - på den fede måde. Så måske vores ide alligevel ikke var så dum, selvom den virkede fuldstændig ude i hampen i starten :-).

Over and out fra klovnen, som er blevet et frøkys rigere...

Ingen kommentarer: