fredag den 15. december 2006

Man skal finde det positive i alting...

Også mangel på sex... Men skal man finde det positive i det - udover enormt meget ekstra tid til at stene i badet, for benene er jo ikke længere noget der har høj prioritet, så er det jo at det nu er fredag, tidligt på aften - Og jeg bliver fri for at rydde op :) Så inden jeg skal mødes med tøserne til en drink, så kan jeg sidde med en god pizza og en endnu bedre rødvin, ligge på sofaen og skrive i bloggen... For der skal jo ikke nogen fyre med hjem, så hvorfor dog bruge en fredag aften på at rydde op??
Og nu tænker I sikkert - Man kan da godt tage ham med hjem uden at knalde ham.... jojo... men det kræver måske lidt mere rygrad end en regnorm...Og lige præcis på dette område er min rygrad ikke eksistrende...så lige nu er jeg bare glad for jeg ikke skal rydde op... eller barbere ben...

torsdag den 14. december 2006

Sexkur - og mere energi, måske?

Nu må jeg altså lige sætte en mere positiv stemning ind omkring vores kontrakt (Og igen spørger jeg, mig selv om, hvem prøver jeg at narre eller overbevise!?).

Jeg har fået af vide, at man får frigjort en masse energi af ikke at dyrke sex. Altså tage det valg, som hedder "Nu har jeg besluttet mig for, at sex ikke længere skal være et behov, som styrer mig". Og det tror jeg faktisk der er noget sandhed i. Se bare, hvor meget min medblogger og jeg har fået skrevet på denne side - og endda kun på en uge! Og sikke tanker, der kan komme ud af al den seksuelle energi (læs: frustrationer) som ikke får afløb. Faktisk så føler jeg lidt, at mine sanser er blevet skærpet - Men det kan jo også bare være på grund af, at jeg kun har det ene gode øje i øjeblikket? For som bekendt, så styrkes alle andre sanser jo fx. hos blinde mennesker. Og hvis det også gælder mig, i øjeblikket, så kan det jo være jeg er heldig og mine sanser tuner sig hurtigere ind på Mr. Mcdreamy end alle de andre kompliceret fyre, jeg har været sammen med!

Men når det er sagt, så skal jeg ærlig indrømme, at jeg blev en anelse nedslået da min Tigermis nr. 1 mindede mig om vores kontrakt igen, igen. Jeg havde nemlig, i et meget kort øjeblik glemt alt om det (Man skal altså ikke kimse af selektiv hukommelse), og lige fortalt hende at jeg efter en uges sygdom også er fuldstændig socialt understimuleret - Jeg har ingen gang været i byen i sidste weekend - og derfor virkelig bare trænger til at give den max gas på lørdag.

Men igen, hvor er jeg taknemmelig for, at vores kontrakt ikke inkluderer kys :-D. For man kan da sagtens kysse mange frøer, og nyde det, før man finder Prince dreamy i den hvide bil...Som altså gerne må være en lamborgini eller ferrari, for lige som at fuldende senarioet...

That is out for Tigermis 2

Slankekur vs. Sexkur

Jeg har sgu aldrig været særlig god til konceptet slankekur - Jeg tænker ikke nødvendigvis særlig meget på mad i løbet af en dag..men hvis jeg har sat mig i hovedet at jeg ikke skal spise så meget, så usundt eller slik - så er det da helt sikkert at det er det eneste jeg kan tænke på. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige at jeg kan risikere at blive grumpy og børnefornærmet hen af dagen i ren selvmedlidenhed. Og jeg kan ikke lade være med at sammenligne dette lille projekt tigermis #2 og jeg har sat i gang med en god gang ondskabsfuld KUR!... en sexkur....same same but different...

P.S.

Jeg, Tigermis nr. 2, skulle nok også havde tilføjet friheden til ikke at barbere sig. Og "nydelsen" af, at hair- extensions ikke er nødvendige i en tid, hvor dreadlocks og kaktus ben er ved at komme på mode igen (I hvert fald hos Tigermisserne - måske i mere end en forstand). Og hentehår ikke er nødvendigt, bare fordi man har en sløj side... :-)

Mindre kaktus - mere sex, tak...

Det er nu (kun) en! uge siden denne kontrak blev indgået - Og som det fremgår af denne blog, så har det sat skræmmende mange tanker igang at 2 piger bliver "berøvet" deres mulighed for at gå ud og have sex med hvem som helst når som helst. Men nu er det ikke så meget de dybe tanker der er afledt af dette jeg vil komme ind på, mere konkrete observationer.

Nu ved jeg ikke med min kære Tigermis#2, men for eget vedkommende kan jeg sige, at den første uge lige så småt er begynde at sætte sine spor - På flere måde...

Man siger jo normalt, at fyres tanker generelt omhandler to (i deres verden) livsvigtige ting - Sex og fodbold. OG det er jo så her jeg begynder at blive bange...for normalt har jeg et meget sundt sex-drive, men jeg har på fornemmelsen det er ved at tage overhånd for mig... for jeg tænker stort set ikke på andet. Og ikke nok med det - jeg er også begyndt at drømme om det... at det så viste sig at være en drøm der var lidt ala en lægeroman - det er så fuldstændig underordnet... det ændre ikke ved det faktum at han var en høj, mørkhåret læge, med let skægvækst (kan man sige det om mænd? - ihvertfald skæg på den fede måde)...men ihvertfald var jeg i drømmen både forelsket og fik sex...og var ude og rejse...og nævnte jeg at jeg fik sex? Men det pudsige er faktisk at jeg i drømmen tænkte " Åh nej, nu skylder jeg Tigermis#2 en middag"...men det var det værd...
Så nu er jeg måske kun en interesse for fodbold væk for at tænke som en mand?

En anden ting der ligesom er ved at være et sikkert tegn på der ikke er noget sex og ballade i farvandet er lady-shaver-aktiviteten... forstå mig ret, det er ikke fordi vi pludselig er ude i en "NO MORE BUSH"- situation, eller de glade 70'er med hår under armene - Men mellem dig og mig, så har benene altså set bedre dage - Jeg føler lidt jeg ligner en albino-kaktus..For når man generelt er for sent på den, vågner for sent om morgen og helt krøllet vælter ud i badet, så er det man kigger på dem og tænker -Arj, det bliver i morgen, jeg har simpelthen for travlt, og desuden er der jo ikke nogen der skal se dem de næste mange dage...Nu er vi et par stykker der til en tøsefest der kom til at snakke om hair-extension... let me say... det er vist ikke nødvendigt i dette tilfælde...

Med hensyn til forelskelse - Så må jeg indrømme at det synes evigheder siden at jeg har kunne give mig selv 100% hen, og mærke den tosomhed uden den snigende tvivl og usikkerhed. Om det så skyldes at jeg gang på gang vælger forkert - kan man så diskutere. Så i virkeligheden handler det ikke om at man skal fravælge sex for at finde kærligheden aka McDreamy...For hvor det samtidig ærgeligt at have fundet ens McDreamy... og han så bare har talenter i sengen som en våd avis...


Og så vil jeg ellers forsætte med lige så stille at morfe mig om til en sexhungrende Al Bundy...

onsdag den 13. december 2006

Samhørighed og forhold - Og min forelskelse nu!

Synes lige jeg ville tilføje et nyt aspekt til vores kære blog - på den mere seriøse side. Jeg er lige faldet i staver over en film med Michelle Pfeiffer og Bruce Willis (Kan ikke huske hvad den hedder). Den handler om hvordan forholdet starter med den store forelskelse og (næsten) ender med en skildsmisse, fordi begge parter har glemt at det som de nu hader ved hinanden, var det de engang elskede ved hinanden. Men det der egentlig gjorde et indtryk på mig var at manden, i filmen, råber til kvinden i et skænderi "Jeg er ikke et barn. Jeg savner vores samhørighed". Alt i mens kvinden hverken føler sig værdsat eller forstået. Og det var især det med samhørighed (For alle kvinder ved jo, at mænd er drengerøve og i den forstand børn :-) som fik mig til at tænke tilbage på tidligere forhold - og hvad der måske gik galt.

Jeg kan stadig huske (selvom det er MEGET lang tid siden) hvordan det føltes, at være forelsket. Det at kunne ligge og kigge hinanden dybt i øjenene - og dyrke en hel masse sex- gav den utimative følelse af samhørighed. En tosomhed. Og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at det er lige præcis den samhørighed, som jeg savner og søger. Måske?

For lige siden min kære medblogger, Tigermis nr. 1, fremførte sine tanker om det kyniske syn vi har fået på kærlighed og " The one og only" har det fået mig til at tænke. For jeg tror hun måske (helt sikkert) har ret i sin observation. Vi er blevet mere kyniske - og det er blevet vanskeligere i kraft af vores egne og andres erfaringer at tro på kærligheden og "the one and only". Men hvem prøver vi at narre? Forhold er hårdt arbejde - også selvom det er den rigtige. Forelskelse er jo trods alt kun en midlertidig sindsstemning som naturligvis må gå over, ellers mister vi grebet om virkeligheden. Og hvis jeg skal være fuldstændig ærlig så må jeg indrømme, at den forkælet møgunge i mig ikke er klar til det "hårde" arbejde, endnu. I min fantasi - eller illusion - så finder jeg jo bare Mr. Mcdreamy og vi lever happily ever after i en stor rus af forelskelse.

Men realistisk set, så er det jo (desværre) en illusion. Der ER mange fisk i vandet både for os, som for vores mænd (Altså de andres for jeg har altså stadig ikke fundet Mr. Mcdreamy:-). Så er spørgsmålet ikke nærmere, hvordan bevarer vi samhørigheden med vores Mr.Mcdreamy, hvor det hårde arbejde stadig er spændende for begge parter? (Og gad vide om det blandt andet er derfor, at mennesker pludselig vælger at få børn, fordi de ønsker at bevare denne sammenhørighed?)

Og sidst, men ikke mindst mon ikke jeg allerede er forelsket? Jeg føler mig i hvert fald forelsket i min loyale udkårne, friheden! Det er nemlig ham, som altid giver mig den ultimative ekstatiske følelse, når jeg fx. spontant vælger at gå ud og komme hjem, når det passer mig, uanset hvilken dag på ugen det er. Eller når jeg på en søndag ligger i min seng, og ser alle de tøset serier og film, som overhovedet findes. Men forelskelser varer jo, som bekendt, ikke ved. Så jeg vil nyde denne forelskelse, så længe det er muligt! :-)
Over and out fra den filosofiske Tigermis nr. 2 kl. halv et om natten (Jeg bliver så meget snart til at få bedre sovevaner)

tirsdag den 12. december 2006

Tvillingen er født - infektionen er ankommet!

Kære tigermis nr. 1....

Tænk du allerede prøver at krybe udenom kontrakten ved at søge til en kattefejd med en tigermis som allerede ligger ned. I dyrenes - kattenes - verden er det jo normalt et adfærd, som er ilde set (Tror jeg vist nok de, måske, har fortalt på animal planet :-).
Nå men heldigvis ligger landet sådan at jeg sagtens kan, på trods af feber, forkølelse og kun et øje, modargumentere et eventuel frikort (som helt og aldeles er udelukket) og en forlængelse af kontrakten for mit vedkommende!

1. For det første, så indeholder kontrakten absolut ingen som helst oplysninger om, hvor meget man skal være fremme i skoene for at kunne opfylde aftalen. I princippet kunne du og jeg vælge at tilbringe hele decembermåned hjemme, som to grannys med vores skinke og italienske salat. Men det ved vi jo begge, That is never going to happen! Eller hvordan er det lige det står til på den italienske salat front hos dig? :-)

2. For det andet, så ved alle som kender mig, at jeg stadig tager til julefrokost - og fører mig frem - uanset om det er med et øje eller to. Desuden er det jo også alment kendt at et par drinks gør det altså for selvtilliden. Kæmpe illusion. Tror ikke jeg nøjes med et par drinks, selvom jeg ellers overbeviste lægen om det idag. Men hun ved jo heller ikke, at det var mig som tog til julefrokost og dansede hele aftenen to dage efter at jeg havde fået fjernet min blindtarm og fået fortalt, at jeg skulle være hjemme i mindst en uge og slappe af. Nå men senere på aftenen, på lørdag, er jeg sgu nok alligevel helt sikker på, at mine øjene er fuldstændig som de plejer. Og jeg er ikke i tvivl om, at inden der er gået et par timer så har jeg glemt alt om et øje eller to (Sikkert på grund af, at det andet også er blevet en anelse lukket og sløret på det tidspunkt)

3. For det tredje, så tager jeg det jo bare på rutinen - og skruer op for charmen. Jeg kan ærlig talt ikke se nogen forskel på de gange, hvor jeg har formået at score på trods af den ikke så charmerende brandert jeg befandt mig i. Altså de branderter, hvor jeg falder på vej ud af taxaen, blokker en ølkasse med min brystkasse, falder mens jeg står helt stille og kysser en fyr (Okay, der var jo altså også meget glat), falder ned af trapperne (Det er vist nok sket et par gange eller to) o.m.a.

4. For det fjerde, så var det her jo en kontrakt som vi frivilligt (af nødsaget årsager) indgik sammen. Kære Tigermis, du skal jo se det som en hjælp til dit ikke så selvdiciplinerede væsen og din ryggrad af en regnorm - og ikke en straf. (Okay, og det eneste jeg kan tænke er "hvem er det egentlig jeg prøver at narre"!? :-)

Så måske, og kun måske, ville dit argument holde hvis jeg ufrivilligt var tvunget til at spendere resten af december måned hjemme. Men da det ikke er tilfældet, så må du søge meget længere i dit forsøg på, at krybe udenom kontrakten.
Sidst, men ikke mindst så skal jeg hermed meddele at tvillingen ikke længere er et problem. Den er født og infektionen er nu ankommet. Men det betyder, heldigvis, "bare" en lille pencillin kur, som gerne skulle få has på den bastard.

Så jeg satser stadig på at være fit to fight on saterday - med lækkert hår, dress og måske med masser af make up (alt efter om "bastarden" er forsvundet)

That is that from den sårede tigermis nr. 2 :-)

Frikort?

Nu skal det jo ikke være en hemmelighed at der er en lille smule konkurrence i dette - Ikke at man ønske den anden falder i - men en middag og en super bytur ville jo ikke være at fornægte... ;) - MEN MEN MEN... nu er det jo kommet mig for øre at min kære tigermis #2 har fået en bule/gevækst/en tvilling der er ved at vokse ud af øjet... Og helt ærlig - så er man jo svært fræk...Så jeg mener at indtil denne tviling er født så er hun jo i princippet ikke lige så langt fremme i skoen som normalt og derfor burde jeg enten få frikort i denne periode, eller også skal hendes tid forlænges i den anden ende?!?!

Puhaaa... det bliver en lang måned....

mandag den 11. december 2006

Hvor seriøse skal mænd tages?

Jeg, Miss Tigermis nr.2, er ved en fejl tilmeldt mig en ny form for datingside...hjææælp. En af mine veninder sendte mig en invitation til det - og jeg troede i min naivitet, at det bare var sådan en side hvor man udvekslede billeder m.m. til venner/veninder, deres venner/veninder osv. Men jeg skal ærligt indrømme, at underholdningsværdien er i top - og jeg er blevet en masse grin rigere af diverse åndsvage spørgsmål fra mænd, som virkelig ikke kan tages seriøst.

Idag har jeg fx. modtaget et "frækt tilbud" fra en håndværker, som inviterede mig til lidt sjov og hotte stunder med ham, da han var helt overbevist om at han ville være en fyr for mig! Og det eneste jeg kan spørge mig selv - og ham om - hvad bygger du det på??? Ud fra det, ikke så fantastiske billede jeg har af mig selv på siden? Eller ud fra ALT det jeg har skrevet om mig selv (Læs også: altså absolut ingenting, andet end en masse prikker). Nå men jeg undrer mig over mænd og deres motiver. Måske jeg bare skal give ham linket til denne side? Mon han så stadig er så sikker på at "han er en fyr for mig"?
Eller måske sku`jeg bare sende ham et billede af, hvordan jeg ser ud idag!? Hvilket ikke er noget kønt syn skulle jeg hilse og sige, da jeg åbenbart har fået mig en kæmpe bums på mit øjelåg, som har udviklet sig til en infektion og et stk. ordentlig hævet øje, som jeg har måtte gå til lægen for (hvordan kan det egentlig lade sig gøre? Altså for andre end mig, som også har formået at få en infektion af en vabel engang...)

Nå men jeg satser STÆRKT på, at infektionen er væk senest lørdag, hvor jeg skal til julefrokost (Og sansynligvis i byen senere med alle tøserne). For jeg tror altså ikke min sexappeal er så skarp med kun et godt øje - og vi må jo gerne kysse. Det er så vigtigt! Og alligevel, mon ens sanser - efter Mr. Mcdreamy - bliver skarpere af kun et øje og intet sex?

Hønen og ægget....

...Hmm.. kender i det når man mandag falder i staver over computeren, kigger ud på vejret og tænker...badrr...Det er nogle gange i disse situationer at jeg har mine mest klare øjeblikke når det kommer til mig...eller ihvertfald de mest filosofiske..

Nu ved jeg at både jeg og Tigermis #2 har fået et meget kynisk syn på kærlighed, kærester, forhold osv., både fra egen erfaring og fra vores veninder og omgivelser. Vi har endda haft snakken om hvorvidt vi tror på at det er muligt at møde manden i den hvide bil ( ja, for helt ærligt - Chancen for at møde en på en hvid hest er da endnu mere umulig) - Og jeg må da nok indrømme at jeg på det seneste har fået meget lidt tiltro til konceptet kærester, kærlighed, tosomhed, nærhed osv. Jeg ved ikke om det er fordi man gang på gang oplever at fyrerne der bare gerne vil lege 9 ud af 10 gange faktisk er i et forhold i forvejen - Jeg mener, hvis det er statistikken så ser det sgu skidt ud. Og samtidig høre man også fra veninderne hvor kompliceret det er at have en kæreste og få det til at virke - At det er hårdt arbejde. Og jeg mener bare, hvis det er så skide hårdt, så er det måske ikke det rigtige?? Jeg ved det ikke.

Men... min tanke bag denne lille svada er følgende:

Måske er det svært at finde McDreamy sålænge man har et kynisk forhold til hele dette kæreste/kærligheds-koncept.... Omvendt er det svært ikke at være kynisk når man aldrig støder på en McDreamy ( der ikke er taget i forvejen)...

Tigermis #1 over and out på en mandag....

søndag den 10. december 2006

1 weekend down - 4 to go...

Første weekend for Tigermis #1 er nu overstået. Og jeg kan med stolthed i stemmen sige at jeg endnu ikke har brudt kontrakten. Og det er ikke grundet samme årsager som min partner in crime, for til forskel for hende, har jeg været til julefrokost i fredags og til drinks med mine dejlige tøser i lørdags. Men lad mig forklare hvordan jeg slap helskindet igennem weekenden.

Fredags var som sagt julefrokost tid - På med den nye kjole, håret sat op til narrestreger, og efter en uges sygdom derhjemme, var jeg socialt understimuleret og var derfor helt elektrisk. Ala hokus pokus Tigermis i fokus...Nu er firmajulefrokoster nu som sådan nogle er, og derfor var de fleste ( inc undertegnede) allerede godt stive inden vi nåede ris ala manden. Jeg ved ikke, det kan måske have noget at gøre med at der kom shots på bordet allerede under silden, og at der ikke gik længe før det var drinks istedet for øl/vin der var favoritdrikken... Fri bar er bare noget fanden har skabt på en dag hvor han var i hopla... for vi må jo indrømme - at der er stort set ingen der er voksen nok til at administere det.. Nåh, men alt i alt resulterer dette i meget stive kollegaer/chefer.. og dem der kender mig ved at dette normalt er en farlig kombination for mig, da chefer er lige mig, især hvis de er gifte, i fast forhold, har unger osv. ;)... Men i dette tilfælde er de bare direkte ucharmerende...
Igår mødtes tøserne og jeg så til et glas hvidvin og en gang matador i tv'et - Og inden vi så os om, stod vi i en bar og kørte shorts og drinks ned. Til forskel fra i fredags, var der igår mange søde fyre, der så ud til de var gode mod dyr, gode til at lufte ud og alle de andre meget rimelige krav vi stiller til dem...MEN!!!... de var jo for lave...Man kan jo ikke date en dværg... Jeg mener, vi så endda et eksempel der stod på tær i baren, for at komme til at fremstå en smule højere...og det er altså bare ikke frækt.... så derfor var det så muligt at slippe helskindet igennem aften igår...

Så nu har jeg kun fire weekender igen... vel og mærke en tid der byder på julefrokost, fødselsdag, fest, nytårs aften, kæmpe launch arrangement med overnatning, surprise party osv... Så det bliver jo sikkert nemt.... heeeeelt sikkert... ingen problemer der, nopes, nix, nada...

Den første weekend, som en unexplorer!

Så er den første weekend overstået - og jeg kan stolt sige at kontrakten for mit vedkommende stadig ikke er brudt. Men skal ærligt indrømme det, indtil videre, heller ikke har været så svært. Faktisk har min weekend kun bestået af arbejde, ondt i halsen og feber, såå mon ikke den indgåede aftales frustrationer stadig venter på sig!?

Jeg har stadig en julefrokost og nytårsaften som spændt venter (Og måske griner af mig) i horisonten på at jeg selvfølgelig afviser "regnormen" af en ryggrad. Jeg er dog meget taknemmelig for, at vores aftale ikke også inkluderer kys. For det kan altså ikke være en rigtig december måned uden lidt kysseri :-).

That is that from Tigermis nr. 2

Den famøse kontrakt!

Tigermis 1. og Tigermis 2. erklærer hermed, at i perioden fra den 7. december. 2006 – 7. januar 2007 vil ALT seksuel kontakt med andet køn være forbudt, dog med undtagelsen af kysseri.
Desuden vil det ikke være tilladt, for de involverede parter, at fortælle om deres kontrakt til en potentiel ”scoring”, som en undskyldning for deres snerperi, og vil dermed blive betragtet som et brud på kontrakten.

I tilfælde af at en af parterne alligevel ikke har nogen ryggrad, så vil denne skulle betale for en fænomenal middag, samt diverse alkoholiske drikke resten af aftenen til begge parter, umiddelbart efter kontrakten er brudt. Det er den modsatte part, som alene beslutter hvor middagen og drikke skal indoptages. Uanset om den ene part falder i vandet eller ej, så vil kontrakten stadig være gældende til den bestemte dato. Hvis det viser sig, at regnormen har meldt sin ankomst for den samme part flere gange, betaler denne middag med drikke, alt efter de antal gange, hvor seksuel kontakt er forekommet.